Gør dit hjem så hyggeligt som muligt
Når man i månedsvis er tvunget til at sidde derhjemme, er det ikke nok at se FRIENDS på repeat. I hvert fald ikke hjemme hos os, hvor vi skal passe ekstra på – for min mand er i risikogruppen. Vi har derfor været tænkt ud af boksen for at skabe en hverdag, vi alle kunne holde ud.
Alle vores løsninger er ikke nødvendigvis for jer, da det koster lidt penge. Men uanset hvad, har I fået lidt inspiration. Måske sætter det tanker i gang, så I kan komme på jeres egne idéer. Uanset hvad, så giver det god mening at gøre noget godt for sit hjem, når man ikke har muligheden for at forlade det. Vi kan trods alt lige så godt få det bedste ud af det, mens det varer, ikke?
Hjemmebiograf med projektor
Vi ser rigtig mange film og serier herhjemme – og det er ikke blevet mindre efter corona kom. Vi blev derfor enige om, at det kunne være en god investering at lave en hjemmebiograf, så vi fik mere ud af vores film- og serie stunder. Min mand var med på idéen med det samme. Så vi fik bestilt en projektor hjem fra nettet, samt et stort lærred. Så gik hele familien ellers i gang med at montere.
Det krævede, at vi måtte flytte en smule rundt på vores kommode og sofa – men det blev rigtig godt til sidst. Nu savner vi ikke helt familieturene i biografen lige så meget, for vi har jo alt, vi skal bruge, herhjemme.
Få en dejlig brændeovn til vinterhyggen
Selvom det er en lidt dyr affære at få lavet brændeovn, så har det været alle pengene værd hos os. Det krævede lidt mere overtalelse end projektoren. Men heldigvis var der mange gode brændeovne på tilbud i de her corona tider. Det var ikke så dyrt at få en skorstensfejer ud, som vi regnede med.
Vi bruger mange timer foran brændeovnen. Særligt om aftenen. Den giver en dejlig god varme i disse kolde tider, og gør hjemmet langt mere hyggeligt at være i. Lyden af det knitrende brænde kan bare et eller andet. Husk at få en skorstensinddækning, hvis du ikke allerede har fået styr på det. Så slipper du for at bekymre dig om vand i din skorsten.
Lav nye, faste rengøringsrutiner
Før corona var det næsten altid mig, der stod for familiens rengøring. Det var også en del nemmere. Min mand og jeg var på job det meste af dagen, og ungerne var konstant hos venner eller til sport. Nu hvor alle er hjemme det meste af tiden, bliver huset dobbelt så hurtigt beskidt. Det samme gælder opvasken, da alle fem familiemedlemmer spiser hjemme tre gange om dagen.
At have et rent og ryddeligt hjem er alfa omega, når du ikke kan forlade det. Jeg indkaldte derfor til familiemøde, og fordelte ugentlige pligter ud til alle og indførte ”søndags rengøring”. Så hver søndag trak vi alle i arbejdstøjet, og fik hjemmet til at skinne. Så var vi klar til en ny uge i karantæne.
Har du fået idéer til, hvad I skal gøre derhjemme for at få det bedste ud af karantænen? Det håber jeg. I hvert fald ønsker jeg jer god fornøjelse, og jeg håber, I kommer godt igennem corona lockdown 2.0.