Invester i biovarme og spar penge

af: ark. Ivan Harpsøe - sep. 2009

Spørgsmål i relation til nærværende kan rettes til:
info(a)arkitekt-raadgivning.dk

Varmeudgifterne reduceres

For udelukkende at reducere varmeudgifterne kan man blot skrue ned for varmetilførslen til radiatorerne, så rumtemperaturen herved sænkes. Varmeregningen vil blive reduceret, og familien kan blot tage lidt ekstra beklædning på.
Indtil videre ser det hele lovende ud - vel vidende, at man mister lidt af den komfort, som en højere temperatur i boligen tidligere har bidraget med.

Mindre varme - mere fugt

En sænkning af temperaturen afstedkommer nu, at luftfugtigheden vil blive forøget, hvilket normalt ikke vil give anledning til gener, så længe fugtigheden ligger indenfor området: 35% - 65% RF (relative fugtighed), som varierer over året med laveste fugtighed i vinterhalvåret.
I sammenhæng hermed skal man også gøre sig klart, at en familie på 4 personer tilfører den omgivende luft 10 - 12 liter fugt (vanddamp) i døgnet. Her er badning, tøjvask og madlavning væsentlige bidragsydere til luftfugtigheden, som løbende skal ventileres bort.

Luften skal udskiftes

Den luftmængde der skal tilføres boligen for at fjerne 12 l fugt (12.000 gr. vanddamp) svarer til, at halvdelen af luften skal skiftes hver time, når der er tale om en normal bolig på ca. 135 - 140 m2. Hver m3 luft (~ 20º C.) der tilføres boligen kan fjerne ca. 3 gram vanddamp. Heraf følger det, at boligen skal ventileres med (12.000 / 3) 4000 m3 luft i døgnet.
Sænkes rumtemperaturen, skal mængden af ventilationsluft tilsvarende øges. Her kan der ikke spares på energiforbruget.

Har man i vinterhalvåret en rumtemperatur på 22º C., og luftfugtigheden måles til 45% RF, vil der næppe være fare for angreb af skimmelsvamp, hvilke ikke har vækstbetingelser, så længe fugtigheden ligger under 70% RF. Sænkes rumtemperaturen nu til 18º C., stiger luftfugtigheden til 57% RF. Temperaturen på ydervægge ved gulvniveau vil måske ligge på ca. 14º C. og medføre, at luftfugtigheden i dette område så vil være på 72% RF. Der vil nu være fare for, at der over tid dannes skimmelvækst bag tapetet og på vægge bag møbler mv.
Nævnte forhold vil være gældende for nyere boliger. I forbindelse med ældre boliger kan der være langt flere kritiske steder, der skal tages vare på, såfremt det overvejes at sænke rumtemperaturen.

Skimmelsvamp og efterisolering

Skimmelsvamp er en trussel for helbredet og er oftest meget omkostningskrævende at sanere og udbedre efter. Såfremt det samlede angrebne areal i en stue eller værelse udgør mere end 0,5 m2, må det anses for sundhedsskadeligt at opholde sig i rummet.
Efterisolering af boligen vil ofte være en god investering, forudsat at arbejdet udføres byggeteknisk korrekt, og fugten ikke aflejres utilsigtet i konstruktionen.

EKSEMPEL: - Efterisolering fx på indvendig side af en bestående ydervægskonstruktion med mineraluld og gipsplader lyder umiddelbart som et "gør-det-selv arbejde". Mange har prøvet det og betalt dyrt for indsatsen, hvor skimmelsvampen efterfølgende har fået gunstige vækstbetingelser. Udelades det dampstandsende lag på den varme side af isoleringen, kan skimmelsvampen relativt hurtigt gøre boligen ubeboelig. Meget bedre er det ikke, selvom der er monteret et dampsstandsende lag, såfremt der i dette forekommer perforeringer / sprækker, eller det drejer sig om manglende tilslutninger til omgivende konstruktioner. Et dampstandsende lag kan etableres som et tætsluttende lag plastik (0,15 mm polyethylenfolie).

Varmeisolering og biovarme

Efter en rigtig og veludført varmeisolering vil energibehovet til boligopvarmning blive reduceret, uden det vil stille krav om ændret adfærd eller brug af boligen.
Vil man så yderligere reducere størrelsen på energiforbruget til boligopvarmning, kan det være relevant at overveje muligheden af fx at etablere et biovarme-anlæg som: stoker/ pillefyr, når det drejer sig om alternativ energi via biovarme. En yderligere gevinst vil også være, at man herved bidrager til et bedre miljø, uden der sker unødig udledning af CO2, hvorved drivhuseffekten ellers forøges og den omgivende temperatur stiger.

Man behøver naturligvis ikke at efterisolere sin bolig forud for evt. tilslutning af pillefyr / stokerfyr til et bestående varmeanlæg. Et eksisterende oliefyret anlæg kan med fordel udskiftes til et biovarmeanlæg som: stokerfyr / pillefyr. Udgifterne til et nyt stokerfyr / pillefyr er overkommelige. Det vil naturligvis dreje sig om indkøb af et stokeranlæg / pillefyr, foruden vvs-installatøren skal bruge en arbejdsdag med tilslutning af anlæget. Efterfølgende vil omkostningerne til energiforbrug kunne reduceres med 40 - 70%, hvorved en stoker + brændselskedel / pillefyr tjener sig hjem i løbet af 3-4 år - afhængig af markedsprisen for biobrændsel set i relation til prisen for fyringsolie.